Når emnet er billeder i emails, hvordan lyder det her så for dig:

  • Du skal aldrig mere højreklikke for at åbne billeder i emails
  • Du risikerer ikke længere, at dine emails bliver fanget i spamfiltre, fordi du har billeder i dine emails
  • Du vil aldrig mere se et rødt X i stedet for dine billeder i emails

Dette bliver alting til virkelighed med Xinks nye patent til håndtering af billeder i emails!

 

Håndtering af billeder i emails har altid været kilde til frustration – og særligt billeder i email signaturer.

Den største frustration skyldes, at alle email programmer håndterer billeder og selv indhold forskelligt og viser det forskelligt. I disse år eksploderer antallet af nye email apps, og det bliver sværere og sværere at sikre 100% konsistente email signaturer.

Og det er ikke kun et spørgsmål om at sikre en teoretisk korrekt kodning, når emailen er sendt. Det handler også om, hvordan email programmet/app’en håndterer emailen, gengiver indholdet, og hvad der sker, når den bliver besvaret. Det hjælper ikke særligt meget, hvis man rerouter emailen gennem en ”vaskemaskine” eller lignende, fordi emailen skal stadig vises og besvares, og det er her, udfordringen opstår.

Hvor mange gange har du set billeder i emails forsvinde, blive erstattet af et rødt X eller endda af ingenting, når du besvarer en email med iPhones indbyggede email app? Nu vil vi løse disse problemer en gang for alle.

 

Ny patenteret teknologi fra Xink

Vi har arbejdet på en algoritme, som vi søgte patent på i 2012. Før da arbejdede vi på det i nogle år, så fra idé til patent er der faktisk gået mere end seks år! Vi er virkelig stolte over, at vi har fået tildelt patentet, fordi det er en anerkendelse og et unikt stempel på vores særlige kompetencer og lederskab på området. Intet mindre!

 

Hvad handler det så om? Hvad betyder det for dig?

I al sin enkelthed går det ud på, at vi gør billeder i email signaturer til en naturlig del af selve emailen. Vi indlejrer det ikke, vi linker det ikke. Vi gør det til en naturlig ingrediens, akkurat lige som andet indhold som ”hej” eller ”venlig hilsen” eller enhver anden tekst.

Når du prøver det og ser det virke, så vil du opdage, hvor fantastisk det er!

Vi sikrer, at billedet stadig er en del af din email signatur, men det er ikke længere et billede, og det er heller ikke et linket billede. Det vil aldrig tricke spamfiltre, og det vil aldrig vises som en vedhæftning, fordi der er ikke nogen vedhæftning.

Det vises bare – ren magi!

Hold øje med denne blog for mere viden om dette, for meget snart kan du prøve det selv.

 

Læs mere om patentet

Share Xink.ioEmail this to someoneShare on FacebookShare on Google+Share on LinkedInTweet about this on TwitterShare on StumbleUponShare on Tumblr