101 tips og tricks til din email signatur

Vi har hørt tusindvis (hvis ikke titusindvis) af gode historier om, hvordan forskellige virksomheder arbejder med deres email signatur skabeloner – eller i det mindste forsøger at gøre det. For at gøre det nemt for dig at navigere i, hvad du bør gøre og særligt IKKE bør gøre, når det kommer til din virksomheds email signatur, har vi samlet en liste på 101 råd baseret på kommentarer fra Xink’s kunder, potentielle kunder og partnere. Mange af rådene giver sig selv uden videre forklaring, men vi har taget os tid til at male lidt med den store pensel for at hjælpe dig, der ikke har så meget erfaring på området, godt i gang.

Lad os starte med de positive råd. Her får du bedste praksis på området og vores forslag til, hvad du absolut bør gøre, når du opretter din email-signatur.

Der er mange grunde til at vælge Xink som din email signatur løsning. Du sikrer, at din virksomheds brand fremstår konsistent og professionelt, og du får mulighed for at lave en helt ny markedsføringskanal, der generer trafik af høj kvalitet og flere klik. Faktisk er der kæmpe fordele i at bruge din virksomheds mest brugte måde at kommunikere på (email) til at løfte værdien af dine markedsføringsinitiativer!

  • 1. Sørg nu for at få en email signatur

Dette burde ikke komme som den store overraskelse. Her på bloggen har vi samlet en masse gode eksempler på, hvorfor du bør bruge email signaturfeltet konsistent og professionelt, uanset størrelsen på din virksomhed eller branche.

  • 2. Email signaturer er også til dig, som arbejder i IT afdelingen

Vi har haft hundredvis af samtaler med virksomheder, hvor vi hører, at IT afdelingen fravælger at bruge email signaturer i deres emails. Mange går endda skridtet videre og sender kun emails ud i rent tekstformat. Email signaturen er en vigtig løftestang rent markedsføringsmæssigt – så brug den!

  • 3. Pift dit email signatur format op

Din email signatur bør ikke kun indeholde det obligatoriske navn og telefonnummer. Det er alletiders mulighed for at dele kontaktdetaljer, markedsføringskampagner, dit seneste tweet eller blogindlæg.

  • 4. Husk altid at tilføje dit virksomhedslogo til din email signatur

Dette er et typisk diskussionsemne. Vi er langt forbi den tid, hvor det blev anset som farligt at tilføje grafisk indhold til virksomhedens email signatur template. Moderne mailprogrammer kan fint håndtere dette i dag.

  • 5. Tænk lige så meget på dit email signatur format som din markedsføringskampagne

Akkurat ligesom du gør med dine markedsføringskampagner, så spørg dig selv, hvem din målgruppe er for dine email signaturer (måske vil du opleve, at du har brug for mere end én template i din virksomhed), hvad du ønsker modtageren skal gøre (call-to-action), og hvordan du vil måle resultatet (har du brug for en destinationsside, vil du have UTM’s for at måle trafikken) etc.

  • 6. Følg standarderne for din virksomheds brand

Hvis din virksomhed har en brand manual, men ikke har en standard for email signaturer, så er der et problem. Det er nemt at designe email signaturer, så de passer til selv de mest stringente retningslinjer for virksomhedens brand.

  • 7. Stop ikke blot ved kontaktdetaljer – send også kampagner til dine kontakter

Det er sværere og sværere at ramme din målgruppe ved at skyde vilkårlige masse emails afsted. Modtagerne klikker ikke på din email, hvis den er for generisk og upersonlig.

En af de mest effektive måder at ramme din målgruppes inbox er den såkaldte peer-to-peer markedsføring: de daglige emails.

Vælg en email signatur løsning som lader dig oprette og styre dine email signatur kampagner – og som samtidig måler succesraterne.

Når du skal designe din email signatur, er der mange ting at huske på.

  • 8. Start med HTML for at designe din signatur

Få en webdesigner til at vise din email signatur i HTML (hint: der er masser af indgange i denne blog om HTML koder i signaturer – de er ikke langt væk). HTML giver dig fleksibiliteten til at oprette flotte signaturer i et format, der tilpasser sig næsten alle platforme, og som du kan bruge alle vegne med den rette email signatur løsning.  

Her er et eksempel på vores virksomheds standardskabelon for email signaturer.

Email Signatur

  • 9. Forsøg at bruge TABLE tags

Vi anbefaler altid, at du bruger HTML tables, når du udvikler indholdet til din email-signatur. På den måde får du stor kontrol over det visuelle design, du kan optimere signaturen til mobile modtagere, og de er desuden skalérbare og gode som værktøj til at generere indhold. Brug altid tables, når du kan.

  • 10. Brug altid HEIGHT og WIDTH til dine billeder

Hvis du ikke tilføjer højde og bredde til billederne i din email signatur, risikerer du at størrelsen ændres af din modtagers mailprogram. Dette er årsag nummer 1 til den kedelige “min email signatur ser forkert ud” klage fra dine slutbrugere.

  • 11. Find en god balance mellem tekst- og billedstørrelse i din email signatur

Dette er i virkeligheden en diskussion om design… Vi har set email signaturer med et klart misforhold mellem grafik og tekst/indhold. Sørg for, at du har et grundigt gennemarbejdet design til din email signatur, der ser professionelt ud, samtidig med at du overvejer størrelsen på logoer og reklamebannere. Alt bør passe ind i det overordnede design.

  • 12. Brug inline CSS, men…

Inline CSS forstås og gengives af langt de fleste mailprogrammer. Det går (måske) i mod, hvad du tænker ift. nutidige IT miljøer, men god gammeldags HTML er det bedste format. Men husk…

  • 13. Gør HTML så robust som muligt

Du kan roligt springe HTML5 koden over nu og her, for de fleste mailprogrammer ved ikke, hvad de skal gøre med det. Gør din HTML så solid som muligt. Har du brug for eksempler? Spørg os.

  • 14. Overvej hvordan det ser ud på mobile enheder

Overvej omhyggeligt dit email signatur design med henblik på mobile enheder. En god tommelfingerregel er at bruge dit logo som det horisontale anker, sæt det på 300 pixels (max 320 pixels) i bredden. Så længe dine kontaktdetaljer ikke går ud over dit logos størrelse, burde alt være fint.

  • 15. Forsøg at holde signaturen under 650 pixels, vertikalt

På mobiler bør screen vertical være under 650 pixels. Se ovenfor.

  • 16. Hold dine kontaktdetaljer opdateret

Det er ufatteligt vigtigt, at din email signatur template har opdaterede kontaktdetaljer. Du vil blive overrasket over, hvor ofte telefonnumre og systemer ændres, kontorer flytter nye steder hen osv. Vores kunder undgår pinlige situationer og omkostninger ved at ændre denne type information blot ved at forbinde Xink med deres Active Directory udrulning, og derfor sikrer konsistent, præcis information til signaturer.

  • 17. Tilføj Twitter ikonet for at øge antal følgere

Rigtig mange virksomheder benytter sig ikke af denne mulighed, men din email signatur er en fantastisk måde at udvide dine sociale netværk på.

  • 18. Brug forskellige email signaturer til svar og videresend

Der er næsten ikke noget mere frustrerende end at blive indhyllet i en email tråd for så at finde ud af, at 90% af tråden består af email signaturer og disclaimere. Med Xink har du mulighed for at bruge forskellige signaturer til svar og videresend. Det gør det meget nemmere at skære alt det overflødige væk og få dit værdifulde budskab igennem i disse vigtige emails.

  • 19. Tilføj dit seneste content marketing i din email signatur

Brug din email signatur til at forlænge dine content marketing værdier. Dette er særligt en god strategi for allerede betalt indhold, fordi hvert nyt klik nedbringer de overordnede omkostninger over tid.

  • 20. Lad IT medarbejderne hjælpe, til en vis grænse

Det er godt at involvere din virksomheds IT medarbejdere, men vi oplever, at når dit system er oppe at køre, så er det bedst at få marketing/kommunikationsafdelingen til at kontrollere og styre både signatur og kampagneindhold.

  • 21. Giv ansvaret for indhold til en marketing/kommunikationsmedarbejder

Se ovenfor.

  • 22. Følg loven

I mange virksomheder er email disclaimer teksten nederst i email signaturen et ufravigeligt krav at inkludere af regulatoriske og juridiske krav eller endda transnationale handelsbestemmelser. Af denne grund af email disclaimeren et vigtigt element for at holde sig på den rette side af loven.

Sørg for at automatisere disse email disclaimere på samme måde, som du automatiserer placeringen på dine email signaturer.

Hvis du er i tvivl om, hvordan du implementerer email disclaimere på den bedste måde, så kontakt os. Vi kan hjælpe dig med rådgivning om, hvilke regler gælder for din virksomhed.

  • 23. Sæt et billede af dig selv ind i email signaturen

Dette er meget brugt især i ejendomsmæglerbranchen, hos forsikringsselskaber og blandt advokatvirksomheder. Lige som du ikke skal være bange for at tilføje et jpeg af virksomhedens logo, så burde et billede af dig selv heller ikke gå over grænsen nogen steder. Få dig en flot frisure og vis dig selv!

  • 24. Vær konsistent på tværs af alle enheder

Vær sikker på, at din enhed ikke bare gengiver korrekt på tværs af alle enheder, men også at du kan sende din virksomheds standardsignatur fra alle dine IT enheder.

  • 25. Brug OWA eller Outlook app’en til din iOs/iPhone eller Android enhed, hvis du har Office 365

Det er den nemmeste vej til at sikre, at din virksomheds email signaturer ser konsistente ud – hver gang.

  • 26. Opret altid en alternativ email signatur i plain text format

Hvis du modtager en email i rent tekstformat (Plain Text) vil den besvare i samme stil (det samme gælder for Rich Text). Hvis du ikke selv ændrer dette, tror Outlook, at den gør dig en tjeneste ved selv at oprette din email-signatur i disse formater – med et horribelt resultat til følge. Gør det selv og vær sikker på, at dit brand er korrekt præsenteret.

  • 27. Opret også en Rich Text email signatur, men…

De bliver ikke brugt så meget længere. En undtagelse er Outlook mødeinvitationer, som er i Rich Text formatet.

  • 28. Tilføj nogle passende farvevalg til dit email signatur design

Overvej brugen af farver i din email signatur. Brug ikke for dramatiske eller aggressive farver og sørg for, at de er i overensstemmelse med din virksomheds standarder. Men der er ingen der siger, at det absolut skal være en standard sort skrifttype.

  • 29. Tilføj LinkedIn… men hvis?

En ting vi har bemærket hos mange af vores kunder i IT branchen er, at salgsmedarbejderne foretrækker at linke til deres personlige LinkedIn i deres email signatur frem for til firmaets LinkedIn side.

Og hvilken måde er den foretrukne? Det er helt op til virksomheden. Det vigtigste er, at din email signatur løsning tillader, at medarbejderne kan inkludere det.

  • 30. Mål den trafik, du får fra dine email signaturer

Det er helt skørt, at vi først har puttet dette vigtige punkt ind som nummer 30!

Det er spildt arbejde at gøre sig umage med at udvikle, implementere og styre email signaturer og kampagner, hvis du ikke måler resultatet. Det er særligt vigtigt for email signatur kampagner: fortæl om nye produkter og services, sponsorater og begivenheder, ja endda hvis du har vundet en pris!

Måling af de positive effekter af kampagner er nøglen til at identificere potentielle nye måder at øge trafik og klik til din hjemmeside på. Xink tilbyder native analytics såvel som usynlige integrationer med tredjeparts analysepakker som Google Analytics, Ominiture, Webtrends med flere.

  • 31. Vær sikker på, at dine signaturer er konsistente på tværs af Outlook og OWA

Nøglen til et stærkt brand er konsistens. Et vigtigt aspekt af dette er, hvordan din email signatur er præsenteret, uanset hvilken enhed du bruger. Du bør virkelig sikre, at din email signatur leveres konsistent, uanset hvilken enhed du bruger til at oprette din email.

  • 32. Fjern “Sendt fra min iPhone”

Folk er ligeglade. Det samme gælder andre beskeder fra forhandlere/producenter.

  • 33. Få en ekspert til at hjælpe dig med at kode din email signatur

Har du ikke en designer i din virksomhed, så lad os hjælpe dig. Din signatur er for vigtig til, at den ser “næsten rigtig ud”. Vi er altid klar til at hjælpe.

  • 34. Test om din email signatur ender i spam filter, inden du bruger den

Du vil blive overrasket over, hvor ofte dårligt designede/konfigurerede email signaturer ender i spam. MailChimp har lavet en super god spam filter guide om alt det, spamfiltre hader (eller elsker afhængigt af, hvordan du ser på det).

  • 35. Brug altid ALT tagget, når du tilføjer et billede til din signatur

Dette er en god backup, hvis din modtager filtrerer billeder.

  • 36. Target email signature campaign content to recipients

Vi er naturligvis meget stærke i troen på, at email signaturer bør bruges til at køre markedsføringskampagner som endnu en måde at styrke dit brand. Men det er vigtigt, at du overvejer din målgruppe – ligesom du ville gøre med enhver markedsføringskampagne. For eksempel:

  • Støt medarbejderne – smid et link til virksomhedens videndatabase ind eller udlod billetter til næste kamp på det lokale stadion
  • Økonomi – få modtagerne til at klikke på dine betalingssider og få betalinger fremskyndet
  • HR – indsæt et link til ledige jobs og scor den rette kandidat

Som du kan se, handler det ikke blot om at få flere kunder eller salg. Alle grupper i virksomheden kan bruge signaturen til at opnå større og mere kvalificeret engagement fra deres respektive modtagere.

  • 37. Giv medarbejderne forskellige signaturer at vælge i mellem

Her på bloggen prædiker vi ret konsistent om konsistens (!), men det er værd at overveje at give valgmuligheder til dine slutbrugere i form af forskellige templates til signaturen. Xink gør det let for dig at give adskillige email signaturer til dine brugere.

Mange af vores kunder vælger at have en signatur kun til intern brug med et minimum indhold af kontaktdetaljer for at undgå for lange svartråde.

  • 38. Overvej andre lande og sprog

Hvis du har meget forretning i andre lande og på flere sprog, så bør du have tilsvarende lokale signaturer.  

  • 39. Gør email signaturen til en obligatorisk del af din email

Det lyder måske lidt drastisk, men fordelene vejer tungere end ulemperne. Og det er jo det, vi lever af, så kom bare i gang!

  • 40. Stiltip: Brug farvekoder i dine URL links

På den måde skifter dine besøgte links ikke farve. Og det er designmæssigt en hel del flottere.

  • 41. Tilføj kun billeder i 100% størrelse til din email signatur

Lad vær med at skalere et logo, som er 500KB til en bredde på 4%. Skalér logoet, så det matcher en 100% signaturstørrelse. Ellers kan du opleve, at mailprogrammer skalerer det for dig, og det kan ende i et sandt mareridt for din signaturs udtryk.

  • 42. Lad ikke din svarsignatur fylde hele skærmen

Lav en særskilt signatur for besvarede og videresendte emails med et minimum af information. Din modtager vil takke dig for det.

  • 43. Tilføj kun din disclaimer én gang og på det rette sted

Lad vær med at stable dem oven på hinanden og overvej relevansen af dem.

  • 44. Tilføj dine virksomhedsdetaljer og VAT nummer til din email signatur

Det er faktisk lovpligtigt. Gør det automatisk, hvor end det er muligt.

  • 45. Tjek at links i din email signatur rent faktisk virker

Det er jo logisk, men check alligevel, for der er altså ikke noget værre end at ramme en 404 side, når man klikker på et link.

  • 46. Kobl analyseværktøjer til din email signaturs klik og statistik 

Det hænger sammen med at måle dine positive resultater. Hvis du bruger en analysepakke, så bør du uden tvivl integrere den med din email signatur løsning.

  • 47. Tilføj et vCard link

vCards går på tværs af platforme og virker altid. Det er en super måde at få modtageren til at tilføje dine kontaktdetaljer i et vCard.

  • 48. Brug altid html som dit email format og opret email signaturen som html

HTML udgør ikke længere en bekymring, når det gælder formatering og udvikling af email signaturer. Det er godt at kunne specificere en alternativ email signatur i ren tekst.

  • 49. Gør email signaturen read-only, hvor det er muligt

Jeg har slet ikke tal på, hvor mange oppustede titler jeg har set, når medarbejderne får frie hænder til at peppe deres email signaturer op. Hvis det skal være en mulighed i din virksomhed, så brug en email signatur løsning, som kun tillader brugerne at redigere i allerede godkendte emner. Det sikrer også, at email signatur formatet er korrekt.

  • 50. Undgå at få den blå standardfarve som svar font i din email signatur

Det kan ske, hvis signaturen ikke er kodet rigtigt, eller hvis den har et lidt flosset udtryk. Så check, at formen på din email signatur er ok, også når du besvarer eller videresender emails.

  • 51. Husk et tydeligt call-to-action felt, når du bruger markedsføring i din email signatur

Grundregel nr. 1 i markedsføring er at kende sin målgruppe – og brug så din email signatur til at opnå den ønskede adfærd. For eksempel kan du opfordre til at:

      • Blive en del af dit sociale netværk
      • Besøge din blog eller videnbase
      • Deltage i din konference
  • 52. Lad hele virksomhedens identitet skinne igennem i dine email signaturer

Hvis du bruger sub brands eller skriver på vegne af en særlig afdeling i virksomheden, så udtryk også det i din email signatur.

  • 53. Brug din interne email signatur til at reklamere for intern information i virksomheden

Måske oplever du, at det går ned af bakke med besøgende til dit intranet? Så brug email signaturen til at gøre opmærksom på intern information i virksomheden.

  • 54. Vis priser og hæder

Giv din virksomhed den opmærksomhed, den fortjener. Det er i øvrigt en kæmpe booster for din virksomheds troværdighed blandt dine modtagere.

  • 55. Det er ok at bruge en dyr font, som dit designfirma har kreeret specifikt til dig

Hvis du har investeret masser af kroner i at få lavet en unik font, så kan du sagtens bruge det i din email signatur.  

Det eneste, du skal være opmærksom på, er at det kun vil se rigtigt ud internt i din virksomhed, fordi din unikke font ikke er installeret på eksterne modtageres computere. Derfor skal du sørge for at lave en alternativ skrifttype, så du sikrer, at din email signatur altid fremstår, som du ønsker det. Test det og tjek at det ser pænt ud med og uden din unikke font.

Nu kommer vi til det, du ikke bør gøre…

  • 56. Lad være med at droppe at have en email signatur!

Hvis du arbejder i en virksomhed, som tager det seriøst at etablere et stærkt brand, eller hvis du arbejder i et meget konkurrencepræget marked, så undervurder ikke den potentielle branding, opmærksomhed og markedsføringsværdi, som email signaturen indeholder.

  • 57. Lad være med at kopiere andres email signatur

Hvis du absolut vil kopiere en andens email signatur, så HUSK at ændre links, så de passer specifikt til:

      • Din email
      • Lokationen for din virksomheds logo
      • Sociale netværk
      • Email signatur formatet
  • 58. Lad være med at sende en tre-siders manual til dine medarbejdere om, at de skal ændre email signaturen selv

Jeg kan fortælle dig præcis, hvad der vil ske, hvis du gør det: Ingenting. I bedste fald vil 40% gøre det – max.

  • 59. Lad være med at bruge punktopstilling, aftjekningsbokse eller tal

Prøv at undlade at bruge Microsoft Word lignende formatering til dine kontaktoplysninger og anden information. Det ødelægger formatet i din email signatur.

  • 60. Lad være med at bruge animerede GIFS, men…

Du kan godt tilføje animerede GIF filer, men de fleste mailprogrammer vil ikke afspille dem. Animerede GiF filer bliver anset som farligt indhold i Outlook, og det har været blokeret siden Outlook 2007, så kun den første ramme bliver vist. Men interessant nok kan Outlook til Mac afspille dem fuldt ud.

  • 61. Lad ikke din email signatur være et billede

Der er et par ting at være opmærksom på her. For det første: Hvad gør du, hvis du vil opdatere email signaturen? Ja, det er noget møg. For det andet, og måske vigtigst af alt: Kunne det tænkes, at lokationen for dine billeder ændrer sig? Eller at indholdet ender i én pærevælling under formatering? I så fald vil dine emails blive vist med den meget kedelige fejlmeddelelse: det røde X.
Og tænk over din modtager. Hvad nu hvis denne vil kopiere din kontaktinformation ind i et kontaktkort og videresende til en kollega?

  • 62. Tilføj ikke automatisk vCards som en vedhæftning

Det er en spam magnet. Smid et link ind i stedet.

  • 63. Tilføj heller ikke et Powershell script til din email signatur

Den her er mest til IT folket derude. Lad være med at gøre det – også selvom du er en PowerScript MVP!

  • 64. Gør ikke email signatur projektet mere kompliceret, end det er

Det kræver faktisk ikke en sværvægtertitel i IT eller 30 møder med designteamet. Faktisk kan det gøres ret simpelt.

  • 65. Lad være med at vise et billede af en fastnettelefon før dit telefonnummer.

Det var noget, vi gjorde i forrige århundrede. Det samme gælder for en konvolut ved siden af din email adresse. Men den lille fugl for Twitter er dog ok samt andre links til sociale medier. 

Email Signatur

Her hos Xink kan du hente sociale ikoner til din signatur gratis: //xink.io/social-media-icons-email-signatures/

  • 66. Brug ikke Times New Roman som skrifttype i din signatur

Bare lad vær’.

  • 67. Brug heller ikke Comic Sans

Åh for himlens skyld, lad vær’!

  • 68. Lad være med at sende en email uden nogen form for markedsføring i signaturen

Udnyt det tvangsindlagte publikum! I disse tider, hvor statistikkerne viser, at antallet af leverede mails er nedadgående, så er email signaturen en effektiv måde at nå ud til dine potentielle kunders indbakke.

  • 69. Lad være med at tilføje 100 ikoner for diverse sociale netværk i din signatur

Hold det simpelt og enkelt. Brug dine foretrukne sociale netværk til at udvide dine sekundære sociale netværk.

  • 70. Glem ikke, at du også bør lave en ren tekst signatur

Når du modtager en email i ren tekst, så vil Outlook også svare i rent tekstformat. Så sørg for at lave et rent tekst alternativ til dine retningslinjer. Det samme gælder Rich Text formatet. Outlook opretter selv signaturerne i disse formater med grumme resultater til følge. Det ser forfærdeligt ud.

  • 71. Lad ikke Outlook generere signaturer i Rich Text og ren tekst for dig!

De ser forfærdelige ud. Og det ødelægger formatet i din email signatur.

  • 72. Vær ikke bange for at tilføje billeder til din email signatur – bare gør det rigtigt!

Dette er lidt dobbeltkonfekt – for vi anbefaler jo netop ovenfor at tilføje billeder!

  • 73. Lad være med at skalere dine billeder

Skalering af billeder i selve signaturen bliver noget værre juks. Et billede, som er født som et 500 pixel billede, vil næsten altid gå tilbage til sin originale størrelse, når det er sendt. Resultatet er, at din email signatur får et logo på størrelse med reklamebannerne i lufthavnen!

  • 74. Lad være med at kopiere en email signatur template fra Microsoft Word

Oh rædsel! Når du klipper og kopierer mellem MS Office applikationer, vil du bogstaveligt talt få hundredvis af linjer med unødvendig kode i baggrunden. For at sige det rent ud: en skraldespand fuld af XML. Og når al denne unødvendige kode klæber sig til din email signatur, så vil spamfiltre se kritisk på det, og din email vil ende lige dér – i spamfilteret.

  • 75. Lad være med at få IT til at stå for det

Og vi valgte så plads nr. 75 til dette kontroversielle emne. Det behøver ikke at være IT, der styrer virksomhedens email signatur templates. Faktisk burde marketing/kommunikationsafdelingen tage ejerskab for opgaven, fordi det er branding helt ind til benet! IT risikerer bare at ødelægge både design og format for email signaturen.

  • 76. Hav ikke komplet irrelevant information i din email signatur template

Vi har set det meste – små søde tegneserier, citater fra 2. verdenskrigs generaler osv. Gør det ikke, det udvander dit brand.

  • 77. Lad ikke email signaturen stå øverst i din email

Vi bliver spurgt en del om dette. Kløgtige marketingfolk vil ofte gerne begynde med signaturen, særligt i store virksomheder med store brands. Vores anbefaling: start med din besked og slut af med din email signatur og markedsføringsindhold.

  • 78. Glem ikke at specificere en ekstra skrifttype

Det er ikke alle skrifttyper, der automatisk bliver læst på alle maskiner. Vær i kontrol og specificér en back-up font i din email signatur template.

  • 79. Skej ikke for meget ud i farvevalget til din font

Hold dig til én farve, to hvis du har en accent farve. Mere end det ødelægger formålet med at have en professionel email signatur.

  • 80. Glem ikke de mobile enheder

Vi skriver 2017, så…!

  • 81. Tro ikke, at det ikke er muligt at have en standard email signatur, bare fordi du bruger G Suite (tidligere Google Apps for Work og Google Enterprise Apps)

Selvfølgelig kan du få en standard email signatur – med Xink.

  • 82. Tag det ikke for givet, at din email signatur ser ens ud på alle enheder

Du ved, hvad man siger, om at tage ting for givet… Helt alvorligt, så vil din signatur opføre sig forskelligt på forskellige enheder. Afprøv igen og igen. Det er ligesom at forvente, at alle hjemmesider vil se ud på samme måde uanset browser – det gør de ikke! Tag det alvorligt og indkod en acceptabel signatur i det rigtige email signatur format.

  • 83. Brug ikke den samme signatur til nye emails som til svar og videresend

Hvis dit mailprogram tillader, at du bruger en anden signatur for svarbeskeder, så brug den. Lav en kort version med mere komprimeret information end den til nye beskeder.

  • 84. Glem ikke at tjekke dine email links!

Hvis du har kopieret din email signatur fra en anden (og vi har allerede sagt, at du ikke skal gøre det, så skam dig!), og synes den ser ok ud, så tjek i det mindste, at du ikke sender til den person, du har kopieret fra, når du klikker på email linket. Eller den person, som han har kopieret den fra, eller…

  • 85. Brug ikke den blå Default border streg på dine billeder

I din signaturs html skal du huske parameteren BORDER=0 i dit tag for at forhindre billeder i at fremstå med en tyk, blå ramme omkring dem, hvis du kan klikke på det.

  • 86. Lad være med at klippe og kopiere email signatur billeder fra din hjemmeside

De billeder og logoer, du har på din hjemmeside, er måske ikke egnede til at bruge i din email signatur. Måske vil de skrumpe, se mærkelige ud, eller bare slet ikke komme frem. Få lavet specifik grafik til din emailsignatur i korrekt størrelse, og lad være med at skalere det..

  • 87. Spild ikke pladsen på unødvendig information

Hvorfor overhovedet have ligegyldige informationer i din email såsom “Slet venligst denne email, hvis du ikke er den rette modtager”. Information som dette er spild af plads, og hvor ofte modtager du egentlig en email, der ikke var rettet mod dig? Og hvis du modtager en, ville du så ikke bare skrive til personen, at den nok var rettet mod en anden? Brug i stedet den værdifulde plads til en markedsføringsbesked og øg trafikken til din hjemmeside.

  • 88. ASCII art, brug det ikke

Ønsker du virkelig, at folk skal tro, du har SÅ god tid? ¯\_(ツ)_/¯

  • 89. Helt alvorligt, drop al ASCII art
  • 90. Vær sikker på, at to signaturer ikke kommer frem automatisk

Det her sker oftere, end man skulle tro! Vær sikker på, at en signatur ikke automatisk tilføjes til din email, mens du er i gang med at lave din egen. Resultatet er ikke professionelt, de to signaturer vil se forskellige ud, og modtageren vil få et meget forvirrende indtryk af dit brand. Vær sikker på, at du kun har én.

  • 91. Hvis du har en virksomhed eller et brand, så lad være med at kopiere en template fra internettet

Hvor meget har du investeret i at udvikle dit logo? Ville det ikke være klogt at investere blot 1% af det beløb i at få en unik email signatur template, der passer til dit brand?

  • 92. Glem ikke at opdatere dine Alt tags for billeder i din signatur

Vi har allerede nævnt dette for dig, men glem ikke at opdatere det regelmæssigt med nye tag-lines eller beskrivelser, som du finder passende.

  • 93. Lad være med at have det dårligt over at have læst hele dette blogindlæg!

Tiden er godt givet ud, du lærer noget nyt – og hey, hvis du er kommet helt hertil, så kan du prøve Xink i 45 dage helt gratis (normalt får man kun 14 dage). Ganske fint, ikk?

  • 94. Nogle gange er demokrati bare ikke den bedste løsning

Særligt når det gælder standarder for email signaturer. Regel nr. 1 inden for branding er konsistens – uden det, intet brand. Har du tænkt dig at implementere email signaturer på tværs af hele virksomheden, så få for pokker en standard og håndhæv den!

  • 95. Forvent ikke, at alle ved, hvor du er baseret

Mange tror, at fysiske adresser bliver mindre og mindre vigtige i moderne email signatur templates. Men når man tænker på, hvor mobile medarbejdere er i dag, er det ikke en dårlig idé at inkludere en eller anden form for geografisk markering, som gør det lettere for modtageren at regne ud, hvilket tidspunkt er bedst at kontakte til dig på.

  • 96. Glem det nu ikke!

Din email signatur har meget mere værdi end blot at være det lille stykke indhold, som du engang satte op, og sidenhen ikke tænker over bliver tilføjet email efter email.

Det er faktisk også en af grundene til, vi startede Xink (og eMailSignature før det). Tænk på det som indhold fra din marketing/kommunikationsstrategi. Opdatér indholdet. Test varianter. Tag ejerskab!

  • 97. Glem ikke 2-1-2 reglen

Brug ikke mere end 2 farver (den ene til lette tegn som f.eks. @ symbolet), 1 skrifttype og 2 skriftstørrelser.

  • 98. Træk en tydelig streg mellem relevant information og privat information

Selvom din medarbejder bi-jobber den som fodboldtræner i sin søns fodboldklub og er stolt over at vinde en turnering, så passer det sig altså ikke at skrive om i virksomhedens email signatur…

  • 99. Ét arbejde pr. signatur, tak

Sælger du kosmetikprodukter, kosttilskud eller rengøringsprodukter i din fritid? Så er det et stort no-go at skrive noget om det i din virksomheds email signatur.

  • 100. Udskyd det ikke til i morgen

Værdien af en effektiv email signatur er nu og her – fra kvalitetstrafik, klik og i sidste ende omsætning. Bare kom i gang!

og endelig…

    • 101. Bliv ikke overvældet

Vi har kastet meget i hovedet af dig i dette lange blogindlæg. Der er meget at forholde sig til. Meget at gøre rigtigt og meget at gøre forkert. Hvis du har spørgsmål, så bare tag fat i os, vi er her for at hjælpe.

Share Xink.ioEmail this to someoneShare on FacebookShare on Google+Share on LinkedInTweet about this on TwitterShare on StumbleUponShare on Tumblr